Æsken (børnejazz)

Søndag den 14. oktober Kl. 15.00
Entré 75 kr. (NB.: Ingen ungdomsrabat)

Igen i år inviterer Holbæk Jazzklub til jazz for børn og andre barnlige sjæle med Æsken der er en børnemusikgruppe, som spiller sjovt, professionelt og ambitiøst børnemusik.

Æsken spiller koncerter, laver musikteater og kreative workshops, hvor børn og publikum bliver inddraget aktivt. Alle inviteres med til at synge, danse, hoppe og mærke rytmen. Musikken er en blanding af egne og kendte børnesange i flere genrer fra jazz, reggae, pop og rock. Der bruges forskellige ting for at stimulere flere sanser på én gang, bl.a. en sæbeboblemaskine og et lykkehjul.

Æsken spillede deres første koncert i 2015 og har siden optrådt rigtig mange gange i børnehaver, vuggestuer, på skoler, biblioteker, festivaler mm. og formår med deres tilstedeværelse på scenen at skabe et magisk univers, der vækker børns fantasi gennem både lyd og visuelle oplevelser.

I de senere år har der været en Danish Music Awards-pris i kategorien “Børnejazz”, hvor dommerpanelet er børn med interesse for musik, og senest var det netop Æsken, der løb af med sejren.

Sidsel Bech Kiilerich - finder på, spiller guitar, synger, leger og skriver sange.
Lasse Bech Kiilerich - spiller trommer, leger, og tryller
Kristian Koldbro - spiller bas og synger kor mm.
Janus Holst Aaen - spiller guitar og synger kor mm.

 

Læs mere på www.æsken.dk

 

 

   
Ved forevisning af billetten tilbyder Hotel Sidesporet rabat på mad og drikke i forbindelse med koncerten. Bordbestilling 59 40 08 66.

HOLBÆK JAZZKLUB
støttes af:

 
Grand Vinhandel / Vinoble • Nordvestnyt • Gaya Musik
Ulfoss Plastic A/S • Sydbank • BoligOne v. Ole S.Jensen
SuRi • Sidesporet • Brogaard Skrædderi
Sinatur.dk • Kulturbiografen Frysehuset • Rosendahls, Holbæk

Samarbejdspartnere:
Holbæk Kulturskole • Musikhus Elværket • Statens Kunstfond
Gyllingskilte.dk • Jazz Danmark • AktivPartner Reklamebureau
Nordea-fonden • Holbæk Bibliotek • Holbæk Kommune