Jazzklubbens historie 1955-2005 - kort fortalt:

1955 til 1970 – ”Hotel Isefjord”:

I disse første mange år afholdt jazzklubben langt størstedelen af sine arrangementer på det gamle hæderkronede Hotel Isefjord, som udover spiserestaurant rummede en danserestaurant, byens store teatersal – og en række større og mindre festlokaler. Jazzklubben betalte ikke leje – men restauratøren indkasserede overskuddet fra salget af øl og vand m.m. 
Det gamle Isefjord blev revet ned og erstattet af et nyt – men til jazzklubformål langt mindre anvendeligt - omkring 1970.

1969 til 71 – ”nomadejazzliv!”:

I forbindelse med nedrivningen af det gamle ”Hotel Isefjord” og opførelsen af et nyt af samme navn (men bestemt ikke samme gavn!) – samt etableringen af et nyt spillested i byen: ”Smøgen” – levede jazzklubben en nomadetilværelse imellem de nævnte steder og ”Restaurant Industrien”.

Samtidig var der rundt om i byen åbnet en række nye barer/dansesteder så jazzklubben var ikke mere alene om at samle de unge. Jazzklubben var meget tæt på en lukning, men en lille gruppe indædte ildsjæle satte sig for at prøve noget nyt! De gik i gang med at bearbejde politikerne med ønsket om at få egne lokaler til præsentation af jazz og det der ligner.

Adskillige projekter blev vendt og kasseret – blandt andet omkring en gammel stald i Bysøstræde, de gamle Dampmøllebygninger og en lagerbygning på havnen (alle er for længst nedrevne!) - men der var en stigende politisk bevågenhed. Og til sidst lykkedes bestræbelserne (se ovenfor under 1973-80).

1973 til foråret 1980 – ”Værkstedet”:

I 1972 blev der bevilget en pæn pose kommunale penge (54.500 kr.) til at jazzklubben selv kunne indrette nye klublokaler i en gammel værkstedsbygning på Østre Havnevej. Det blev et imponerende byggeprojekt af et omfang, der ikke ville kunne realiseres i dag ved frivillig arbejdskraft! Ombygningen/indretningen stod på i mere end et år, og der var uvurderlig hjælp fra lokale håndværkere og byggemarkeder, der leverede ydelser til særpris (af og til gratis!). I 1973 kunne dørene slås op for jazz i egne lokaler – og med egen bardrift til at medvirke til den betrængte jazzøkonomi, som også efterhånden kunne trække på kommunale tilskud til særlige koncerter – ligesom Det Danske Jazzcenter ved Arnvid Meyer ydede uvurderlig støtte.

Det nye spillested fik navnet ”Værkstedet” og fungerede indtil 1980 – hvor det måtte vige for et vejbyggeri.

1980-95 – ”Medborgerhus Elværkets store sal”:

I et par år forinden nedrivningen i 1980 af ”Værkstedet” arbejdede jazzklubbens bestyrelse på at skaffe andre lokaler i kommunalt regi, og det var lige i den periode, hvor medborgerhuse var oppe i tiden. Så jazzklubben koblede sig på kommunale medborgerhusplaner for indretning af det gamle elværk. I 1980 kunne der rykkes sammen med alle de øvrige brugere af det nye Medborgerhuset Elværket.

Mulighederne for at præsentere musik begrænsede sig til den store sal, som det hurtigt viste sig uegnet til de smalle jazzkoncerter med få tilhørere. Og samtidig ændredes bestyrelsens musikalske indstilling gradvis i retning af store rytmiske arrangementer, hvor det hovedsagelig var rocken og poppen, der kunne trække folk af huse. Og sådan gik det stille og roligt (bortset fra musikken!) – jazzen ebbede ud i repertoiret, og på et tidspunkt ændredes klubbens navn til Musikklubben Værkstedet – senere Musikklubben Elværket (men med Holbæk Jazklub som bevaret binavn).

Det var en meget jazzstille tid - især efter 1986. Kun få kendte internationale jazznavne blev præsenteret i perioden, til gengæld blev der afholdt mange koncerter med store rock- og popnavne i Medborgerhuset Elværkets store sal.

1995-2005 – ”Musikhus Elværkets nye intimscene”:

I 1995 genfødes Holbæk Jazzklub som ren jazzkoncertarrangør med hjemsted på Musikhus Elværkets nye intimscene.

I 1995 skulle Holbæk Jazzklubs 40 års jubilæum fejres, og en række personer – også fra jazzæraen – blev indbudt til at være med til at planlægge begivenheden. Det medførte, at en lille gruppe gamle jazzfolk ikke blot ville være med til at præsentere et par jubilæumsjazzkoncerter i en klub, der ikke havde viet jazzen interesse i mere end ti år, men satte sig for at afprøve mulighederne for en genfødsel af jazzklubben som jazzklub i nye egnede lokaler. Da samtidig medborgerhusfunktionen var i opløsning lykkedes det at skabe politisk tilslutning til at rydde medborgerhusets værkstedsfunktioner på 1. sal af Elværket. Ved frivillig arbejdskraft indrettedes derefter en ny intimscene, som kunne rumme et publikum på 125 – og som egnede sig til jazzkoncerter. 

Samtidig genfødtes Holbæk Jazzklub med økonomisk hjælp fra Musikklubben – og efterhånden også med kommunale tilskud til koncertafholdelsen. Jazzklubbens nye bestyrelse startede den musikalske linie op udfra et nyt koncept – inspireret af jazzens flagskib: Copenhagen Jazzhouse. Klubben ville kun præsentere jazz – fortrinsvis af nyere observans og i koncertform (uden dans). I et samarbejde med Holbæk kommunale Musikskole, der administrerer Elværket – og med lydanlæg og et nyt Yamaha Grand flygel på scenen var rammerne skabt for noget godt.

Koncerterne afholdtes herefter fortrinsvis på Elværkets llile scene (men også enkelte i store sal – og ”ude i byen”).